Forside / Elnetkunder / Sms-service
Tilmeld dig vores sms-service og få besked om strømafbrydelser
Vi kan desværre ikke undgå, at strømmen en gang imellem bliver afbrudt hos dig – enten fordi elnettet skal vedligeholdes, eller fordi der er opstået en fejl i elnettet. Med vores sms-service kan du få direkte besked om strømafbrydelser på din adresse.
Der er to typer af strømafbrydelser: De planlagte og de pludselige. Vi kalder dem også for varslede og uvarslede afbrud.
Planlagte afbrydelser kan varsles i god tid
De planlagte afbrydelser er nødvendige for at kunne vedligeholde og udbygge elnettet – fx når vi skal udskifte et elskab på din villavej eller grave et nyt kabel ned. Vi kan give dig besked om de planlagte afbrydelser i god tid, fordi vi selv styrer, hvor og hvornår arbejdet foregår. Derfor kan du forvente at blive orienteret om en planlagt afbrydelse mindst fem dage før, vi afbryder strømmen hos dig.
Fejl og skader giver pludselige afbrydelser
De pludselige afbrydelser skyldes fejl i elnettet eller udefrakommende skader – fx overgravede kabler, påkørte elskabe eller skarpe sten, der med tiden ”vandrer” op gennem jordlagene og bryder igennem vores kabler. De pludselige afbrydelser kan vi ikke forudse, og derfor kan vi ikke varsle dig på forhånd. Men når strømmen uventet forsvinder et sted i elnettet, går vi straks i gang med at finde fejlen. I samme ombæring giver vi dig besked om, at strømmen er gået på din adresse, hvis du er tilmeldt vores sms-service.
Tilmeld dig vores sms-service her
Du tilmelder dig med dit mobilnummer og din e-mailadresse. Når du har udfyldt formularen og klikket på send, får du en pinkode via sms, som du skal indtaste for at komme videre med din tilmelding.
Du kan tilmelde flere mobilnumre og flere postadresser, hvis du fx også har et sommerhus eller en erhvervsadresse i vores forsyningsområde. Du kan til enhver tid afmelde dig igen her på siden.