Afgiv din stemme – EnergyLab Nordhavn nomineret til ”Energi- og miljøprisen 2018

Energiforum Danmark har udvalgt EnergyLab Nordhavn-projektet, som en af tre kandidater til den årlige ”Energi- og miljøpris”. Radius har været med i projektet siden dets lancering i april 2015.

Hvorfor EnergyLab Nordhavn
Prisen går til en kandidat, der har opnået markante resultater og som har været med til at løfte omverdenens kendskab til energi. Radius har brug for din hjælp til at vinde nomineringen sammen med EnergyLab Nordhavn 

 læs mere og stem her.

EnergyLab Nordhavn udvikler og demonstrerer fremtidens energiløsninger. Projektet bruger Københavns Nordhavnskvarter som et komplet ’smart by’ energilaboratorium. Deltagerne i projektet demonstrerer, hvordan elektricitet og opvarmning, energibesparende bygninger og elektrisk transport kan blive integreret i et intelligent, fleksibelt og optimeret energisystem.


For Knud Pedersen, bestyrelsesformand i Radius, er EnergyLab Nordhavn et næsten perfekt laboratorium:

Batterier koblet op på elnettet er interessante for os som en ny teknologi, der kan opretholde en høj forsyningssikkerhed. Nu tester vi, hvordan vi som elnetselskab kan gøre bedst brug af batterier, mens de også kan bruges af andre kommercielle aktører i markedet.
Radius har installeret stort batteri
Radius er med i projektet, fordi den grønne omstilling og nye forbrugsmønstre udfordrer elnettet. Produktion fra blandt andet vindmøller og solceller varierer, og mange regner med, at forbruget til opladning af elektriske biler, elvarme og varmepumper vil stige betragteligt. EnergyLab Nordhavn giver Radius mulighed for at forberede sig på denne udvikling. I marts 2017 integrerede Radius det første store batteri i bymæssig bebyggelse i elnettet.