Fjernaflæste elmålere

Radius' elkunder skal have fjernaflæste målere

Alle elkunder i Danmark skal have fjernaflæste elmålere inden udgangen af 2020. Derfor er vi godt i gang med at udskifte de 1 million elmålere hos vores kunder i København, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland.

Udskiftningen sker i etaper og i mindre geografiske områder. Det er firmaet Kamstrup A/S, der sørger for udskiftningen og den efterfølgende drift af elmålerne.

Fra maj 2017 skifter vi mellem 1.500 og 2.000 elmålere om dagen, og målerteknikerne og deres biler er derfor synlige i lokalområdet i de kommende år. Man kan kende dem på de to logoer: Radius og Kamstrup.

Radius sender et brev med orientering til alle kunder cirka 1 måned før udskiftningen. Når der er cirka 1 uge til udskiftningen, får du igen et brev fra Kamstrup med præcis besked om, hvornår elmåleren skal skiftes. Den tid kan selvfølgelig ændres, hvis du har brug for det.

Når målerteknikeren har sat den nye, fjernaflæste elmåler op, kan man følge sit elforbrug hos sin elleverandør. Aflæsningerne ser man også direkte på elmåleren. Betjeningen af elmåleren er beskrevet i den folder, som målerteknikeren afleverer i forbindelse med udskiftningen.

Læs mere om den fjernaflæste elmåler


Grafik over tidslinjen for de fjernsaflæste elmålere - 2014 til 2020

Overordnet tidslinje fra 2014-2020.