Opdatering: Leverandøren til Radius’ indkøb af nettab for 2022 er fundet, og ligesom sidste år gav SEAS-NVE Strømmen den mest attraktive pris.​

Radius Elnet har netop offentliggjort et udbud for indkøb af nettab samt forbrug på cirka 125 aftagesteder for år 2022. I alt er der tale om en energileverance på cirka 330 GWh.

Vi gentager udbuddet på indkøb af nettab for år 2022 i Cerius og Radius, da der i første udbud var mulighed for at misforstå pris-oplysningerne på udbuds-portalen. Vilkår og betingelser er uændrede i forhold til første udbud.

Der er deadline for tilbudsgivning d. 7. december, og Radius og Cerius ser frem til, at mange leverandører vil byde på opgaven.

Vilkår og betingelser for udbuddet er grundlæggende de samme som de foregående år, hvilket medfører, at det skulle være nemmere for leverandørerne at forholde sig til reglerne, dels gør det nemt at sammenligne buddene. Leverandørerne konkurrerer således udelukkende på prisen.

Interesserede leverandører kan via Tenders Electronic Daily (TED) få adgang til udbudsportalen, hvor vilkårene for at deltage i udbuddet (Procesbeskrivelse) samt Aftale er tilgængelig.