True Energy og Radius vil teste fleksibilitet fra elbiler som erstatning for udbygning af elnettet​

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

True Energy og Radius vil fra juni til december 2020 teste elbilers fleksibilitet i forhold til opladning for at begrænse udbygning af det etablerede elnet. Projektet giver samtidig danske elforbrugere mulighed for at bakke op om den grønne omstilling via deres køretøjer

True Energy og elnetselskabet Radius, har indgået aftale om et fælles pilotprojekt. Målet er at teste elbilers evne til at være en pålidelig fleksibel kapacitet i det danske elnet, så man i stedet bruger det eksisterende elnet på en smart måde og ud fra eksisterende kapacitet, frem for at forstærke det gennem store anlægsprojekter og budgetter.

Pilotprojektet gennemføres som et samarbejde mellem True Energy og Radius, hvor Radius bestiller fleksibilitet, som True Energy leverer, og det involverer efter planen 200-250 elbiler.

Projektet tager udgangspunkt i en udfordring, hvor Radius simulerer, at der mangler kapacitet i elnettet, dvs. at der ikke kan leveres tilstrækkelig strøm til at dække forbrugernes behov. Simuleringen dækker en hændelse, der i dag typisk opstår et par gange om året. Hvis vi kan reducere generne for kunderne ved anvendelse af fleksibilitet vil det være en rigtig god løsning. Med True Energys løsning kan ladning af elbiler automatisk udskydes til tidspunkter, hvor der er lavere netbelastning, uden at bilejerne risikerer, at de står med en halvtom elbil om morgenen. Projektperioden strækker sig til frem december 2020, hvor der skal evalueres på det samlede projekt.

Charlotte Sand, grundlægger og direktør i True Energy, udtaler: 
”Pilotprojektet mellem os og Radius vil hjælpe med at definere elektriske køretøjers plads i Danmarks grønne elnet. Det er superspændende, at en stor og visionær virksomhed som Radius er parat til at afprøve en ny løsning i praksis og dermed få viden om, hvordan True Energys intelligente løsninger kan bruges som et supplement til at sikre stabilitet og samtidig være en både billigere og mere klimavenlig løsning ved blandt andet at flytte spidsbelastning af elnettet til tidspunkter med ledig kapacitet.”

Jens Fossar Madsen, Direktør Radius Elnet, siger:
”Vi har allerede tariffer, der belønner den form for fleksibilitet, hvor man flytter forbruget væk fra kl 17-20 i vinterhalvåret, hvor nettet er allermest belastet. Med pilotprojektet her tager vi næste skridt, hvor vi analyserer om forbrugsfleksibilitet også kan hjælpe os i helt konkrete situationer, hvor dele af nettet er udsat for fejl, er ude til revision, o. lign. I de situationer er det meget vigtigt, at vi kan regne med forbrugstilpasningen, så vi kan lægge det ind i vores planlægning af vedligehold og udbygning af elnettet. Med dette projekt får vi et billede af, om vi kan få denne form for pålidelighed fra en markedsaktør via styring af en større mængde elbiler, der er tilsluttet elnettet.”

Læs mere hos Dansk Energi: Elbiler skal hjælpe hovedstandens elnet og Fem skarpe om fleksibelt elforbrug i distributionsnettet

For yderligere information kan du kontakte lbjer@radiuselnet.dk

Se alle nyheder