Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Radius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

Vi investerede mere end 3 mia. kroner sidste år

Det forgangne år havde vi et rekordhøjt investeringsniveau i Cerius-Radius. Pengene blev blandt andet brugt på nye kabler og transformerstationer, som skal bidrage til at fremtidssikre elnettet.

Flere og flere private udskifter fossilbilen, gasfyret og olietanken til fordel for løsninger drevet af el. Samtidig er virksomhederne i fuld gang med en tilsvarende omstilling, hvor de udskifter deres varmekilder og transportmidler med grønnere alternativer. Det stiller store krav til elnettet, som skal sikre, at der er strøm i kontakten hos både nye og eksisterende kunder.

Derfor har vi hos Cerius-Radius i det forgangne år investeret mere end 3,0 mia. kr. i at fremtidssikre elnettet med blandt andet nye og større kabler samt mange flere transformerstationer.

”I 2025 har vi haft rekordmange kundehenvendelser, og vi har en kæmpe opgave med at tilslutte nye kunder og anlæg. For få år siden investerede vi ca. 1 mia. kr. om året i det østdanske elnet, og dette tal er nu ca. tredoblet i 2025. Det høje investeringsniveau er fuldstændig nødvendigt, hvis elnettet også i fremtiden skal udgøre et stærkt fundament for den grønne omstilling hos både private, institutioner og virksomheder,” siger Jens Fossar Madsen, adm. direktør i Cerius-Radius.

Det er driftsselskabet Nexel, der har ansvaret for udbygningen af vores elnet, og udviklingen har de senere år har medført store forandringer, fortæller selskabets adm. direktør, Anders Vikkelsø.

”I Nexel har vi blandt andet sikret os nye aftaler med leverandører af en række vigtige komponenter til elnettet samt nye aftaler med samarbejdspartnere på rådgivningsydelser. Vi har også øget brugen af eksterne entreprenører markant, og så har vi udviklet vores egen organisering. Alt sammen har været medvirkende til, at vi har kunnet eksekvere på netselskabernes høje investeringsniveau,” siger han.

Seneste nyheder

Privatkundernes elforbrug slår rekord

Mandag 5. januar satte elforbruget hos de østdanske privatkunder rekord. Aldrig før har vi i Cerius-Radius transporteret så mange kilowatttimer ud til denne kundegruppe på én dag.

Vi investerede mere end 3 mia. kroner sidste år

Det forgangne år havde vi et rekordhøjt investeringsniveau i Cerius-Radius. Pengene blev blandt andet brugt på nye kabler og transformerstationer, som skal bidrage til at fremtidssikre elnettet.