Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Radius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

Rekordhøjt elforbrug i første kvartal

Vores nyeste tal viser, at elforbruget i første kvartal var ca. 15 pct. højere end den hidtidige rekord fra 2025, fortæller Cäthe Bay-Smidt, leder for Netøkonomi & Compliance i Cerius-Radius.

”Vi har i et stykke tid snakket om, at elektrificeringen af samfundet var ved at komme op i fart, men i årets første måneder har vi været vidner til et kvantespring i forbruget. Det skyldes blandt andet, at der er tilsluttet mange nye kunder til elnettet. En anden del af forklaringen er de meget kolde temperaturer i januar og februar, da opvarmning udgør en stor del af det samlede elforbrug i årets koldeste måneder,” fortæller hun, og fortsætter:

”I Danmark er vi vant til, at et klik på kontakten giver lys i lampen, men man tænker ikke nødvendigvis over alt det arbejde, der ligger bag. Som netselskaber er det vores vigtigste opgave at sikre, at der alle dage er tilstrækkeligt elnet til at imødekomme kundernes efterspørgsel. Derfor overvåger vi hele tiden forbruget, og når kapaciteten i de eksisterende kabler og anlæg er ved at være nået, så sørger vi for at forstærke og udbygge elnettet i Cerius’ og Radius’ forsyningsområde, så det kan håndtere det stigende forbrug,” siger Cäthe Bay-Smidt.

I januar og februar var der i alt 20 dage, der slog den hidtidige dagsrekord fra 2024 for højest elforbrug i hele Cerius-Radius’ forsyningsområde, men Cäthe Bay-Smidt forventer, at disse dage vil blive overgået – måske allerede næste vinter, hvis det igen bliver meget koldt.

”Vi oplever stadig stor interesse fra virksomheder, der for eksempel ønsker at skifte naturgassen ud med grøn strøm. Samtidig er de private jo slet ikke færdige med at udskifte diesel- og benzinbilerne med elbiler samt at sende olie- og gasfyrene på pension til fordel for en varmepumpe. Så vi kigger ind i en periode, hvor vi forventer, at elforbruget vil være stigende, og derfor er det altafgørende med et stærkt elnet,” lyder det afsluttende fra Cäthe Bay-Smidt.

Seneste nyheder

Nu træder sommertarifferne i kraft

Overgangen til de varmere måneder betyder, at vi skruer ned for priserne forbundet med transporten af strøm gennem elnettet. Skiftet fra de højere vintertariffer til de lavere sommertariffer sker i dag den 1. april.