Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Radius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

Efteråret er startet med højt elforbrug

Elmålerne hos de 1,5 mio. privatkunder og mindre erhvervsdrivende i Østdanmark snurrede hurtigere i oktober, end de tidligere har gjort. Vores nyeste opgørelse viser nemlig, at disse kunders oktober-forbrug var 5,8 pct. højere end samme måned sidste år.

I de kolde måneder spiller opvarmning en stor rolle i det samlede forbrug, men eftersom temperaturerne i oktober rundt regnet var på niveau med 2024, så mener Cäthe Bay-Smidt, chef i Cerius-Radius, at forklaringen på forbrugsvæksten skal findes et andet sted.

”Der sker en elektrificering af samfundet i disse år, og det betyder, at vores basisforbrug vokser. Det er elbilerne jo et rigtig godt eksempel på. Der kan ejerne glæde sig over, at benzin- eller dieseludgifterne forsvinder, men til gengæld får de så en lidt større elregning. Og når flere hundredetusinde i disse år laver dette skifte, så kan det ses på det samlede forbrug.”

Højsæson for elforbrug

En familie i et typisk parcelhus bruger ca. 60 pct. af årets strømforbrug i vinterhalvåret, og hvis husstanden har en varmepumpe, er det 65-70 pct. af årsforbruget, der ligger i månederne fra oktober til og med marts. Derfor kan der være rigtig mange penge at spare ved at tænke over sit forbrug de kommende måneder, lyder budskabet fra Cäthe Bay-Smidt.

”Der er selvfølgelig allerflest penge at spare, hvis man kan skrue ned for forbruget, men man skal heller ikke undervurdere, hvor mange penge der er at hente ved at tænke over, hvornår man bruger strømmen. Oftest er den samlede elpris dyrest sidst på eftermiddagen og først på aftenen, så hvis det er muligt at flytte noget af sit forbrug væk fra disse timer, er det virkelig noget, der har en positiv effekt på elregningen,” siger Cäthe Bay-Smidt.

Seneste nyheder

Højsæsonen for elforbrug er i gang

Privatkundernes elforbrug vokser i efteråret og topper i de helt kolde måneder. Samtidig er elpriserne og tarifferne højest i vinterhalvåret, og derfor kan der være mange penge at spare ved nu at tænke endnu mere over elforbruget.