Strømtyveri
Strømtyveri vedrører os alle, fordi omkostningerne til den stjålne strøm skal dækkes. Så vi har brug for din hjælp, hvis du har mistanke om eller ligefrem kendskab til strømtyveri.
Når du anmelder strømtyveri
Selvom det er blevet sværere at stjæle strøm med de fjernaflæste målere, har vi stadig brug for, at du fortæller os, hvis noget ser forkert ud. Det kan du gøre på formularen herunder.
Din anmeldelse er anonym, men hvis du ønsker det, modtager vi gerne dine kontaktoplysninger og gemmer dem på den aktuelle sag, indtil den er undersøgt til bunds. I så fald bliver dine oplysninger selvfølgelig behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik, og vi videregiver dem kun, hvis politiet eller retten anmoder om det.
Ingen politianmeldelse uden grundlag
Hvis du laver en anmeldelse til os, kan du være sikker på, at vi undersøger sagen meget grundigt. Vi anmelder ikke noget som helst til politiet, før vi har et solidt grundlag med konkrete beviser på tyveri.