Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Radius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

Prisforklaring

Forstå hvad du som elnetkunde betaler til Radius og læs mere om, hvordan tarifferne bliver fastsat.

Ordbog

Hvad betaler du til Radius

Nettarif

Prisen for at få transporteret din strøm hedder nettarif. Du betaler per kWh strøm, som du får transporteret igennem elnettet. Tariffen dækker omkostninger til drift af vedligehold af kabler og anlæg samt indkøb af el til tab i elnettet. 

Netabonnement

Dit netabonnement er den faste pris, som du betaler for elmåleren. Det dækker blandt andet måling, aflæsning og vedligehold.

Indfødnings- og rådighedstarif

Hvis du selv producerer strøm, fx gennem solceller, betaler du indfødningstarif og rådighedstarif. Indfødningstariffen er prisen, du betaler per kWh strøm, som du ikke selv bruger og derfor sender ud på elnettet. Rådighedstariffen er en betaling for at have elnettet til rådighed. Den går til at sikre, at du altid har tilstrækkelig strøm til rådighed. 

Sådan fastsætter vi tarifferne

En model udviklet af branchen

Radius anvender en tarifmodel, som er udviklet af brancheorganisationen Green Power Denmark. Modellen har fokus på gennemsigtighed og en retfærdig fordeling af omkostningerne ved eldistribution.

Godkendt af myndighederne

Metoden til at beregne tarifferne er godkendt af Forsyningstilsynet – den uafhængige myndighed, der fører tilsyn med energiselskaber i Danmark. Det betyder, at vores tariffer overholder gældende regler og er fastsat inden for en årlig indtægtsramme. Vi opkræver derfor kun det beløb, vi har lov til.

Læs mere på forsyningstilsynet.dk.

Principper bag tarifmodellen

Tarifmodellen bygger på elforsyningslovens prisbestemmelser og følgende grundprincipper:

Sammen om elnettet

Se videoen, der forklarer hvordan timetariffer hjælper vores fælles elnet

Se filmen, hvor Christian forklarer hvad udskudt vasketid og myldretid i elnettet har med hinanden at gøre – og hvordan hænger det sammen med din elregning.

Derfor svinger tarifferne på forskellige tidspunkter

Fælles om elnettet

Som kunde i elnettet skal du kunne regne med strøm i kontakten hele døgnet. Det kræver et robust elnet, som kan transportere den strøm, der er brug for i hjem og på arbejdspladser.

I Danmark er vi i fuld gang med at frigøre os fra kul, olie og gas. Vi skal bruge strøm i stedet – til biler, varme og industri. Og mere strøm i kræver mere plads i elnettet.

Hos Radius arbejder vi hele tiden på at gøre elnettet stærkere og mere fleksibelt. Og det kan du hjælpe med – bare ved at bruge strømmen lidt smartere. 

Brug strømmen, når nettet er mindst belastet

Hvis du kan flytte noget af dit elforbrug væk fra “myldretiden” i de travleste timer, som især er mellem kl. 17 og 21, kan du både spare penge og hjælpe med at holde udgifterne til elnettet nede for os alle sammen.

Det er nemlig i de timer, hvor flest bruger strøm, at det er dyrest at transportere den. Til gengæld er det markant billigere om natten – især mellem kl. 00 og 06 – hvor nettet er mindst belastet.

Små ændringer – stor effekt 

Vi ved godt, at aftenmaden ikke kan vente. Og det behøver den heller ikke. Men måske kan du:

  • Lade elbilen op om natten
  • Indstille opvaskemaskinen til at starte efter kl. 21
  • Vaske og tørre tøj tidligt, så det er klart når du står op
  • Støvsuge før uden for myldretiden

Det er små ændringer, som gør en stor forskel – både for din elregning og for klimaet

Din elmåler gør det muligt

De fjernaflæste elmålere gør det nemt at følge dit forbrug time for time. Det betyder, at du præcist kan se, hvornår det bedst kan betale sig at bruge strøm og planlægge dit forbrug derefter. 

Vi bygger nettet – du bestemmer tempoet

Samlet set tjener vi som elnetselskab ikke penge på, hvornår du bruger strøm. det du betaler mere i spidsbelastede timer, betaler du tilsvarende mindre på andre tidspunkter. det handler om at fordele forbruget mere jævnt. Når vi alle hjælper med at fordele forbruget bedre over døgnet, kan vi begrænse, hvor meget elnettet skal udbygges. Det er godt for miljøet, for økonomien og for en mere elektrificeret fremtid.