Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Radius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

Radius laver millioninvestering i innovativt og miljøvenligt anlæg

Netselskabet Radius er i gang med en større opgradering af elnettet i området omkring Hillerød. I den forbindelse laver netselskabet nu en tocifret millioninvestering i et innovativt GIS-anlæg, der er uden den potente drivhusgas SF6.

Når strømmen skal flyde gennem elnettet fra blandt andet solceller og vindmøller ud til stikkontakten hos forbrugerne, så udgør transformerstationer vigtige knudepunkter. Netselskabet Radius er lige nu i gang med en omfattende opgradering af nettet i området omkring Hillerød, og i den forbindelse investerer Radius et større tocifret millionbeløb i et GIS-anlæg hos HD Hyundai Electric.

Tomas Christensen er funktionschef i Nexel, der står for driften og udbygningen af Radius’ elnet. Han fortæller, at det nye anlæg er uden den potentente drivhusgas SF6, og anlægget skal håndtere og beskytte de elektriske installationer i transformerstationen.

”Der bliver hvert år investeret milliardbeløb i elnettet, og i Radius samt Nexel ønsker vi at gøre på den mest ansvarlige måde. Det betyder blandt andet, at vi har en ambition om kun at indkøbe komponenter uden SF6-gas. Vi vil nemlig gerne sikre, at elektrificeringen af samfundet står på det mest bæredygtige fundament,” fortæller han.

Han tilføjer, at det nye anlæg, hvor isoleringen alene sker med luft, bliver det første af sin slags i det østdanske elnet, og derfor har der også været stort fokus på driftssikkerhed i indkøbsfasen.

”Vi har at gøre med kritisk infrastruktur, og i vores indkøbsprocesser er vi derfor meget opmærksomme på både ESG-aspektet, hvem der fremstiller komponenterne, og om de er gennemtestede. Når vi nu indkøber vores første GIS-anlæg af denne type, så er det fordi, vi mener, at HD Hyundai Electric er klar til at levere et anlæg med et højt kvalitetsniveau. Samtidig vil vi gerne være med til at skubbe på den bæredygtige udvikling hos leverandørerne, så vi hurtigst muligt kan udfase SF6-gas alle de steder i elnettet, hvor det er muligt,” fortæller Tomas Christensen.

Radius’ og Nexels aftale med HD Hyundai Electric er i første omgang på et anlæg til Radius’ store transformerstation i Trollesgård. I aftalen er desuden en option på køb af yderligere et anlæg

Radius og Nexel forventer, at anlægget er leveret og installeret i løbet af andet halvår i 2026.

Seneste nyheder