Er strømmen gået?
Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Priser og forbrug
Her kan du læse, hvad du som elnetkunde betaler til Radius. Du kan også blive klogere på, hvor meget af din samlede elregning, der dækker brugen af elnettet til at transportere din strøm.
Din tilslutning
Her kan du finde information om vilkår for din tilslutning til elnettet. Du kan også læse om, hvordan elmåleren virker og, hvordan du kan bruge den til at følge dit elforbrug.
Hjælp og kontakt​
Find hurtigt svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du gerne vil tale med en medarbejder hos os, finder du vores telefonnummer nederst på siden.

Storkøbenhavn: Der var fuld fart på industriens elektrificering i 2025

Det forgangne år brugte de største elkunder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland 21,1 pct. mere strøm end i 2024.

Det er ikke kun på villavejene, hvor der er gang i elektrificeringen, når privatkunder investerer i varmepumper og elbiler med ladebokse. Nye produktionsvirksomheder, omstilling af varmesektoren og etablering af store ladestationer er blandt årsagerne til, at det samlede elforbrug hos de største elkunder i Radius’ område voksede markant det forgangne år.

I 2025 brugte Radius’ største kunder 1.514 GWh, og det er 21,1 pct. mere end året før, fortæller Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius. Hun tilføjer, at udviklingen er drevet af både nye og eksisterende kunder.

”Vi har gennem nogle år haft dialog med forskellige sektorer, som har haft et ønske om at tilslutte sig elnettet til glæde og gavn for virksomhederne, samfundet og klimaet. Det er en proces, der kan tage tid, men nu begynder mange af disse kunder at blive elektrificeret, og det er med til at løfte forbruget blandt vores største kunder,” siger Cäthe Bay Smidt, og fortsætter:

”Det er en kæmpe opgave at sikre, at elnettet kan håndtere udviklingen hos de største kunder. Vi har at gøre med enkeltkunder, som alene kan stille samme krav til elnettet som en hel provinsby,” fortæller hun.

Udviklingen blandt vores store kunder har været medvirkende til, at Cerius og Radius i 2025 tilsammen investerede mere end 3 mia. kr. i elnettet. Disse investeringer i både nye kabler og transformerstationer er helt afgørende for, at elnettet også i fremtiden danner et stærkt fundament for den grønne omstilling på tværs af hele samfundet, lyder budskabet fra Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.

Seneste nyheder

Strømtyveri for tocifret millionbeløb opdaget i 2025

Det er ikke alle strømkunder, der er villige til at betale for den energi, som de trækker fra stikkontakten. Vi intensiverede i 2025 indsatsen mod strømtyveri, og det resulterede i, at snyd for mere end 20 mio. kroner blev opdaget.