Tilkendegiv din interesse i markedsbaseret fleksibilitet
Hvis du ønsker at deltage i den kommende udbudsproces for markedsbaseret fleksibilitet, kan du tilkendegive din interesse ved at udfylde formularen her på siden.
Når du tilkendegiver din interesse via formularen herunder, bliver du registreret som potentiel tilbudsgiver på de kommende udbud af Markedsbaseret Anskaffelse af Fleksibilitet (MAF).
Udbuddet vedrører hovedstation Frederikssund (FRS), Frederikssund by og omfatter alene fleksibilitetsaktiver med forbrug placeret i det geografiske område, der forsynes fra hovedstationen.
Der udbydes tolv ”lots” af 0,5 MW, svarende til et samlet fleksibilitetsbehov på 6 MW nedregulering af aktivt elforbrug.
Bemærk: Fleksibiliteten skal leveres som reduktion af elforbrug. Produktion kan ikke indgå i leverancen.
Tilkendegivelsen er ikke bindende og forpligter ikke til at afgive tilbud. Den sikrer bare, at du får adgang til udbudsmaterialet og modtager relevant information om processen.
Når formularen er indsendt, bliver du automatisk inviteret til Cerius-Radius’ elektroniske udbudssystem.
Her får du adgang til:
- den fulde udbudsproces, tidsfrister og krav til potentielle leverandører.
- udbudsmaterialet – herunder rammeaftale, bilag og øvrige betingelser.
- at stille spørgsmål via den tilhørende Q&A-funktion
Det er også via det elektroniske udbudssystem, at dit endelige tilbud skal indsendes.
Udbuddet forventes åbnet 8. oktober 2026. Som registreret potentiel tilbudsgiver modtager du besked, når udbuddet offentliggøres.