Har du brug for at kontakte os?
Her finder du oplysninger om, hvem du skal kontakte, hvis du som professionel har spørgsmål i forbindelse med dit arbejde i eller nær ved vores elnet.
Meld en skade
Spørg om forsyningsforhold
Indgang for samarbejdspartnere
Det er forskelligt, hvor du skal henvende dig, alt efter hvad dit spørgsmål drejer sig om. Her har vi samlet nogle kontaktpunkter for specifikke emner.
Nettilslutning og eksisterende forsyningspunkter
Har du spørgsmål til forsyningspunkter i det eksisterende forsyningsnet, skal du kontakte vores afdeling for Nettilslutning på tlf. 7210 4600. Telefonen er åben alle hverdage fra 7:00 – 11.30.
Hvis du har en igangværende sag, kan du også sende en mail til: nettilslutninger@cerius-radius.dk. Skriv dit sagsnummer, så vi hurtigt kan finde frem til sagen.
Bemærk, at oplysningerne om eksisterende forsyningspunkter bliver givet ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor du henvender dig. Vi kan altså ikke garantere, at forholdene stadig gælder, hvis dit projekt først bliver udført på et senere tidspunkt.
Større eller komplekse tilslutninger
Hvis du har spørgsmål vedr. konkret tilslutning af større anlæg, kan du kontakte Netprojekter på tlf. 2012 3636 eller sende en mail til: frontdesk@cerius-radius.dk
Er projektet stadig under afklaring?
Du kan kontakte vores afdeling for Markedsdialog via denne formular, hvis du ønsker en tidlig dialog om:
- Afklaring af gældende regler for særlige tilslutning, fx direkte linjer, begrænset netadgang og energifællesskaber
- Mulighed for tilslutning af store anlæg (forbrug, produktion eller energilager), hvor den ønskede effekt, fysisk placering eller lign. endnu ikke er afklaret.
Tilslutning af elproducerende anlæg
Hvis du skal til- eller afmelde et elproducerende anlæg, skal du altid gøre det via installationsblanketten (ISB).
Har du spørgsmål til elproducerende anlæg, kan du kontakte Nettilslutninger på tlf. 7210 4600 i telefontiden, som er alle hverdage 7:00 – 11.30.
Hvis du har en igangværende sag, kan du også sende en mail til: nettilslutninger@cerius-radius.dk. Skriv dit sagsnummer, så vi hurtigt kan finde frem til sagen.
Nødforsyningsanlæg
Hvis du har spørgsmål til tilslutning af nødforsyningsanlæg, kan du kontakte vores afdeling for Nettilslutning via mail til nettilslutninger@cerius-radius.dk eller på tlf. 7210 4600. Telefonen er åben alle hverdage fra 7:00 – 11.30.
Tilmelding foretages på installationsblanketten (ISB).
Afprøvning af nødforsyningsanlæg og besigtigelse af transformerstation
Tilgang 0,4 kV
Ved afprøvning af nødforsyningsanlæg, som kræver, at Radius skal afbryde forsyningen, skal du sende en mail til os på teknisksupportradius@cerius-radius.dk eller udfylde formularen på siden for afbrydelse af stik i netstationer. Ved afbrydelse af forsyningen, som skal foretages af Radius Elnet A/S, bliver der opkrævet betaling.
Bemærk, at du skal kontakte os mindst fem hverdage før afbrydelsen, da vi eventuelt skal advisere kunderne om afbrydelsen.
Tilgang 10 kV
Afprøvning af nødforsyningsanlæg skal foretages af anlæggets driftsleder ifølge driftslederaftalen.
Hvis du har behov for, at en eksisterende Radius Elnet A/S ‘Rum til rådighed’-transformerstation bliver besigtiget, så send en mail til os på teknisksupportradius@cerius-radius.dk, eller udfyld formularen på siden for afbrydelse af stik i netstationer.
Bemærk, at du skal kontakte os mindst tre hverdage før besigtigelsen.
Vejprojekter, gravearbejde og eksisterende forsyningsledninger og -anlæg
Hvis du har brug for oplysninger om de eksisterende forhold i forbindelse med opstart af vejprojekter eller andet gravearbejde, kan du kontakte os ved at sende en mail til: gravetilsyn@cerius-radius.dk
I mange tilfælde kan du selv finde oplysningerne i LER (Ledningsejerregistret). Vi opfordrer til, at du har indhentet de lovpligtige ledningsoplysninger i LER, før du kontakter os.
Eksisterende installationer
Hvis du har spørgsmål til eksisterende installationer, skal du kontakte anlæggets driftleder jf. driftslederaftalen.
Privatstationer, herunder B-høj-løsninger
Har du spørgsmål til privatstationer, hvor du selv transformerer fra et spændingsniveau til et andet, skal du kontakte vores afdeling for Netprojekter for at få en aftale. Det kan du gøre på tlf. 2012 3636 eller ved at sende en mail til: frontdesk@cerius-radius.dk
Hvis din henvendelse drejer sig om en B-høj-løsning, skal du som udgangspunkt skal du bede driftslederen om at tage kontakt til os jf. sammenkoblingsaftalen.
Selektivitet i nettet (hovedstation-privatstation)
Hvis du har brug for oplysninger om selektivitet mellem hovedstationer og nye private installationer, skal du kontakte Netprojekter på 20 12 36 36 eller sende en e-mail til: frontdesk@cerius-radius.dk
Hvis du har brug for oplysninger om selektivitet mellem hovedstationer og eksisterende private installationer, skal du kontakte anlæggets driftsleder (jf. driftslederaftalen).
Nyttige links for elinstallatører
Vi har samlet en række links, der kan være nyttige og relevante for dig som elinstallatør:
Sikkerhedsstyrelsen
Danske Energiselskabers forening
Elfagets Uddannelsesnævn
Tekniq
Find netselskab hos Green Power Denmark
Vil du bestille materialer eller ydelser hos os?
Afbrydelse af stik i netstation
Plomber og returlabels
Skift af lås i kabelskab
Se vores priser her
Gebyrer
Tilslutningsbidrag
Priser for kunder
Giv os besked om fejl og mangler via app
Som installatør er du ofte i berøring med vores forsyningsanlæg og anlægsdele. Med appen Giv et praj kan du hurtigt og nemt melde fejl og mangler ind til os.