Radius er dit elnetselskab
Radius driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Vi ejer kablerne i jorden og de elmålere, der opgør kundernes elforbrug, og det er os, der har ansvaret for, at vores kunder har strøm i kontakten hver dag.
Vi har intet med salg af el at gøre. Vi beskæftiger os udelukkende med drift og vedligehold af elnettet og distribution af den strøm, vores kunder køber hos deres respektive elleverandører.
Radius' distributionsområde
Vi driver elnettet og leverer strøm i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Vores aktiver dækker over:
- Hovedstationer: 94 – der transformerer spændingsniveauet i nettet fra 30 eller 50 kV til 10 kV
- Netstationer: 11.000 – der transformerer fra 10 kV til 0,4 kV
- Kabler: 19.000 km kabler og luftledninger (50/30, 10 og 0,4 kV)
- Kabelskabe: 150.000 – som er knudepunkter i 0,4 kV-nettet
- Målere: 1.000.000
- Stikledninger: 210.000


Du vælger selv, hvor du køber din strøm
Du kan frit vælge, hvem du vil købe strøm af – altså din elleverandør. Du kan læse mere om det frie valg af elleverandør på elpris.dk. Her får du et overblik over, hvad de forskellige elleverandører tilbyder.
Ved flytning eller ny installation
Husk at vælge elleverandør, når du flytter eller får ny elinstallation. Hvis du undlader at vælge en elleverandør, får Radius ikke tilsendt en måler til din nye installation og kan derfor ikke åbne for strømmen.
Find svar på nogle af de spørgsmål som vi bliver tit spurgt om.
Hvorfor har vi så tit strømafbrud?
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Er jeg kunde hos jer?
Radius driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland.
Du kan indtaste din adresse og finde det netselskab, der driver distributionsnettet i området, ved at klikke på dette link.