I perioden 2003-2014 er alle forsyningskabler blevet gravet ned langs vejene – i fortov, cykelsti, vej og rabat. Det betyder, at alle ejendomme i vores elnetområde (Nordsjælland, København og Frederiksberg) nu får strøm via et nyt kabellagt elnet.
I de kommende år kabellægger vi også de store 30 og 50 kV-transmissionsledninger, der hører under vores distributionsområde. På den måde sikrer vi, at elnettet også i fremtiden har kapacitet til at følge med udviklingen i de boliger og erhverv, der planlægges i området.