Forside / Elnetkunder / Driftsinformation
Strømafbrydelser
Driftsinformation og vejledning
Er strømmen gået? Her finder du et overblik over de strømafbrydelser, vi har registreret lige nu. Du finder også information om, hvad du kan gøre, når du står midt i en strømafbrydelse.
Tilføj din overskrift her
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Tjek vores oversigtskort
På kortet her kan du se, hvor der lige nu er strømafbrydelser i Radius’ forsyningsområde (Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland – dog ikke indre Roskilde og Helsingør). Hver strømafbrydelse er markeret med et rødt lyn. Klik på lynet eller se listen under kortet for at få information om årsag, omfang og forventet varighed. Vær opmærksom på, at tidsangivelsen er vejledende. Det forventede sluttidspunkt kan ændre sig, hvis en fejl viser sig at være mere omfattende end først anslået.
Er strømafbrydelsen hos dig ikke med på kortet?
Det er ikke alle strømafbrydelser, der automatisk kommer med på vores oversigtskort. Afbrydelser i lavspændingsnettet – den sidste strækning fra transformerstationen til din bolig – dukker nemlig ikke selv op i vores system, men kræver, at vi får besked om dem. Se længere nede, hvad du gør, hvis du ikke kan finde din strømafbrydelse på kortet.
Få besked om strømafbrydelser på sms
Vi bestræber os på at varsle de planlagte strømafbrydelser i god tid og senest fem dage før. Et almindeligt brev kan blive forsinket, og derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig vores sms-service. Du vil også få en sms, hvis vi konstaterer en pludselig strømafbrydelse på din adresse.
Sådan gør du, hvis din strømafbrydelse ikke står her
Der kan være flere årsager til, at din strømafbrydelse ikke fremgår af vores oversigt.
Ring til os, hvis I er flere, der mangler strøm
Det første, du skal undersøge, er, om der er andre end dig, der mangler strøm. Hvis dine naboer heller ikke har strøm, er der sandsynligvis tale om en lokal fejl i elnettet, som vi ikke har registreret endnu. Så skal vi bede dig ringe til vores døgnbemandede elkontrolcenter på tlf. 70 20 58 00 og melde, at strømmen er gået.
Nogle gange leder én strømafbrydelse til flere
Selvom vi hurtigt finder og retter den fejl, der ligger bag en pludselig strømafbrydelse, kan der opstå følgeafbrydelser andre steder. En strømafbrydelse kan nemlig påvirke det øvrige elnet i området. Du kan derfor være uheldig at opleve flere strømafbrydelser inden for kort tid, til trods for at den oprindelige fejl er blevet fundet og rettet.
Der kan være kø på telefonen, hvis der er mange, der mangler strøm på samme tid, men vi gør vores bedste for at nå frem til dit opkald. Så snart du har indmeldt fejlen, går vi i gang med at finde og rette fejlen, men der kan godt gå lidt tid, før du kan se din indmelding på listen
Er det kun hos dig, strømmen er gået? Så kan du (måske) løse problemet selv
Hvis du er den eneste i dit nærområde, der er uden strøm, skyldes det formentligt, at fejlen ikke ligger i elnettet, men et sted i dine egne installationer. For eksempel kan det skyldes, at elmåleren på din adresse har været afbrudt. Det kan også være et defekt apparat, der har sprunget en sikring eller fået din HPFI-afbryder til at slå fra.
Der er en række ting, du selv kan prøve for at få strømmen igen. Hvis intet af dette virker, skal du have fat i en elinstallatør til at undersøge problemet.
Måleren lyser konstant rødt:
Hvis der en lampe som lyser konstant rødt på elmåleren, skal du kontakte din elleverandør. Du kan se, hvem din elleverandør er på din regning eller på din oversigt fra Betalingsservice.
Måleren blinker rødt:
Hvis der er en lampe, som blinker rødt, har elmåleren været fjernafbrudt, og du kan nu tilslutte den igen. For at tilslutte elmåleren og få strømmen tilbage, så læs afsnittet ’Tilslutning efter afbrydelse’ her i folderen.
Mangler du én eller flere faser:
Kig efter faserne L1, L2 eller L3 nederst til venstre i elmålerens display. Se et billede af displayet her i folderen.
- Hvis en eller flere faser mangler, så kan du se, om der er strømafbrydelse i dit område på vores side med Aktuelle strømafbrydelser.
- Hvis der ikke er strømafbrydelse, og du kun har én fase synlig i displayet og derfor mangler helt eller delvist strøm, så skal du følge vejledningen ‘Find et defekt apparat’ herunder.
- Er HFI-/HPFI-afbryderen slået fra? Prøv at slukke alle gruppeafbrydere.
- Slå nu HFI-/HPFI-afbryderen til igen, og tænd gruppeafbryderne en ad gangen. Når HFI-/HPFI-afbryderen slår fra, ved du, at fejlen er i den gruppe. Sluk for alle apparater i gruppen.
- Slå HFI-/HPFI-afbryderen og gruppeafbryderen med det defekte apparat til igen.
- Tænd apparaterne i gruppen et efter et. Når HFI-/HPFI-afbryderen slår fra, ved du, hvilket apparat der er i stykker. Sluk det.
- Slå HFI-/HPFI-afbryderen og alle gruppeafbrydere til igen. Så skulle du gerne have strøm igen.
- Slår din HFI-/HPFI-afbryder stadig fra, skal du kontakte en elinstallatør.
Er dit HFI/HPFI relæ ikke slået fra, så er der sandsynligvis sprunget en sikring enten i din installation eller i kabelskabet ved vejen. Følg vejledningen ’Udskiftning af sikring’ herunder.
Mangler du strøm til nogle af dine apparater, fx noget lys, nogle kontakter eller en del af køkkenet, så er det sandsynligvis en sikring, der er sprunget eller slået fra.
- Kontroller, om en sikring er sprunget eller en automatsikring slået fra. Er det tilfældet, så kan du have et defekt apparat eller delvist strøm et sted i huset.
- Sluk alle apparater, der sidder på den samme gruppe, som sikringen dækker.
- Slå automatsikringen til igen, eller udskift sikringen.
- Tænd apparaterne igen ét ad gangen.
- Når automatsikringen slår fra igen, eller sikringen springer, så ved du, hvilket apparat der er i stykker. Sluk det.
- Tænd automatsikringen, eller udskift sikringen igen, så skulle du gerne have strøm igen.
- Slår automatsikringen stadig fra, eller springer sikringen igen, så skal du kontakte en elinstallatør.
Hvis ingen sikringer er slået fra eller er sprunget, så kunne du mangle strøm fra kabelskabet ude ved vejen. Dette kan være en stikledningfejl. Læs mere i ‘Fejl på stikledningen’ herunder.
Hvis du tror, at du mangler strøm fra kabelskabet ved vejen, så kan det skyldes en fejl på stikledningen, der går fra kabelskabet ved vejen hen til installationen.
Stikledningen er ikke overdraget til Radius:
Der mangler spænding på en eller flere af elmålerens faser, men stikledningen er ikke overdraget til Radius. Du skal kontakte en elinstallatør. Hvis du bor i en etageejendom, så kontakt viceværten eller bestyrelsen for at høre, hvordan du skal forholde dig.
Stikledningen er overdraget til Radius:
Der mangler spænding på en eller flere af elmålerens faser, der er ingen aktuelle strømafbrydelser, måleren og egen installation er gennemgået, og stikledningen er overdraget til Radius: Ring til Elkontrolcenteret på 70 20 58 00, så sender vi en tekniker ud, som kan reparere eventuelle fejl på stikledningen eller stiksikringen.
Du kan se på din elregning, om du betaler stikledningsabonnement til os – hvis du gør, så har du overdraget din stikledning til Radius.
Læs mere om stikledninger, og se Betingelserne for overdragede stik.
Hvis der er stiksikringer i kabelskabet, der springer, så anbefaler vi, at du kontakter en elinstallatør, som kan undersøge belastningen af din elinstallation. Hvis vi skal udskifte stiksikringerne mere end to gange inden for 12 måneder pga. en overbelastning i din installation, så sender vi dig et gebyr for vores arbejde. Se prisen under Tekniske gebyrer.