Når vi modtager personoplysninger om dig, er det afgørende for os, at du har tillid til, at vi behandler dine personoplysninger på en gennemsigtig og sikker måde. Vi har derfor udarbejdet denne Privatlivspolitik, hvor du kan læse om de forskellige typer af personoplysninger, og hvordan vi håndterer dem.
Vi modtager personoplysninger om dig, hvis du er kunde hos Radius Elnet A/S, bruger vores digitale tjenester eller besøger vores hjemmeside – eller hvis du gennem anden kontakt med Radius giver os dine personoplysninger.
Denne Privatlivspolitik gælder også for behandling af personoplysninger om personer, som en virksomhed anvender som kontaktperson i forhold til Radius. Virksomheder, som anvender en kontaktperson i forhold til Radius, skal derfor gøre kontaktpersonen bekendt med denne Privatlivspolitik.
Ud over Privatlivspolitikken gælder vores Cookie-politik, som ligger på vores hjemmeside.
Dit kundeforhold hos os
Du er automatisk kunde hos os, hvis du bor i det område, hvor Radius transporterer strøm. Og det gælder, uanset hvilken elleverandør du køber strøm hos. Radius’ netområde dækker 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Vores primære opgave er at transportere den strøm, du køber hos din elleverandør, frem til din bolig eller virksomhed i vores netområde.Aftalen med Radius indgås automatisk, når du bor i vores forsyningsområde. Du kan finde de generelle tilslutningsbestemmelser på vores hjemmeside radiuselnet.dk.
Tilslutningsbestemmelserne er din aftale med Radius.
1. Dataansvarlig
Den juridiske enhed, som er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:
Radius Elnet A/S
Kraftværksvej 53
7000 Fredericia
Telefon: 70 20 56 16
E-mail: persondata@radiuselnet.dk
Cvr-nr. 2991 5458
2. Kategorier af personoplysninger
Hos Radius indsamler vi kun de nødvendige oplysninger om dig. Vi har nedenfor beskrevet de typer af oplysninger, som vi behandler:
Vi behandler følgende almindelige personoplysninger:
- Navn, adresse, e-mail, telefonnummer, fax-nummer, ip-adresse, underskrift, dit kundenummer, fuldmagtsforhold og i særlige tilfælde dit cpr-nummer.
- Tekniske oplysninger: leveringspunkt, aftagenummer, afgiftsforhold, tilslutningsobjekt, kundekategori, installationsinformation, målernummer, målerudstyr, elanlæg og større elektriske apparater, tariftype og ejerskab af stikledning.
- Forbrugs- og leveringsoplysninger (elforbrug, tællerstand, aflæsninger), oplysninger om dine bestillinger af varer og tjenesteydelser, kreditvurdering, betalingsoplysninger, priser og gebyrer.
- Dit login på vores hjemmeside (kundenummer og aftagenummer på selvbetjening).
- Oplysninger om din adfærd på vores digitale tjenester (fx browsere, operativsystemer og hvilket indhold, som du ser mv.).
- Telefonsamtaler samt korrespondance med kundeservice.
- Optagelse af telefonsamtaler til dokumentation og uddannelsesformål.
- Særligt for enkeltmandsvirksomheder: cvr-nummer, selskabsnavn og EAN-nummer (ved enkeltmandsvirksomheder forstås virksomheder, hvortil der er tilknyttet et personligt hæftelsesansvar).
- Særligt for professionelle elinstallatører mv.: Autorisationsnummer, cvr-nummer, selskabsnavn, kontaktperson og medarbejder-id.
Vi behandler i særlige situationer følsomme og semifølsomme personoplysninger:
Følsomme oplysninger er bl.a. oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning samt helbredsoplysninger. Personoplysninger vedrørende straffedomme og strafbare forhold anses efter dansk ret som semifølsomme personoplysninger.
Vi behandler som udgangspunkt ikke følsomme og semifølsomme personoplysninger om dig og opfordrer til, at du ikke fremsender eller på anden måde videregiver sådanne oplysninger til os. Det kan dog i særlige situationer forekomme, at vi behandler helbredsoplysninger og oplysninger om strafbare forhold eksempelvis ved opsætning af målere eller ved afbrydelse af elforsyningen – se punkt 5.
3. Personoplysninger, som vi modtager fra andre kilder
Når vi indsamler information fra andre kilder end dig, kan kilderne være:
- offentlige myndigheder og det statsejede selskab Energinet
- elleverandører, herunder fra Energinets DataHub (eksempelvis navn, adresse og e-mail)
- offentligt tilgængelige kilder (eksempelvis telefonnummer)
- medlemmer af din husstand (eksempelvis hvis de kontakter os om jeres elforsyning)
- kreditoplysningsbureauer (kun i særlige tilfælde)
- professionelle elinstallatører mv. (eksempelvis i forbindelse med etablering af ny forsyning hos dig)
- boligselskaber og andre udlejere (eksempelvis om elmålere).
4. Personoplysninger om andre parter, som du afgiver
Vi kan i visse tilfælde bede dig om at afgive personoplysninger om andre personer, som er omfattet af din husstand. Det kan fx være, hvis du ikke selv er tilmeldt som kunde hos os, men kontakter os om strømsvigt eller tekniske spørgsmål. Hvis du afgiver personoplysninger om andre i din husstand, skal du være sikker på, at de er indforståede med det, og at du har lov til at give den slags oplysninger til os. Du skal derfor henvise dem til denne Privatlivspolitik, når du giver os deres oplysninger.
5. Vores formål med behandling af personoplysninger samt behandlingsgrundlag
Vi anvender personoplysninger for at kunne levere en sikker, effektiv og pålidelig forsyning af strøm til alle forbrugere i vores netområde. I skemaet herunder kan du læse om vores formål med at behandle dine personoplysninger samt om behandlingsgrundlaget.